OM STEDET
GÅRDEN
På gården findes der gode faciliteter til både hest og rytter. Vi har 20 bokse, en 20mx40m ridehal og et 12x12 område til evt. longering eller til brug ved opstart/tilridning af ungheste. Derudover har vi ca. 5 ha fordelt på luftefolde og store græsfolde, hvor hestene nyder godt af at gå ude så meget som muligt. Det er muligt at ride på tur direkte fra stalden via utrafikkerede mark- og grusveje og skulle man ønske meget lange ture i skoven ligger både Kompedal plantage og Ulvedal plantage 15-20min. herfra.
Til rytteren findes der aflåst sadelrum, opvarmet rytterstue med toilet, lille te-køkken, fjernsyn og sofasæt. Lokalet bliver brugt til afholdelse af kurser, hvor bl.a. frokost, aftensmad og teorilektioner afholdes. Fra rytterstuen er det også muligt at følge med i undervisningen i ridehallen.